Kunderne siger - læs mere
Find din forhandler
Videomateriale
Se alle nyheder fra Dansk Varmepumpe Industri A/S
Dansk Varmepumpe Industri A/S
Få et GRATIS tilbud
Beregn selv
Finansiering
Kontakt os
Om os

Jordvarme er vedvarende energi


I løbet af sommeren tilføres det øvre jordlag store energimængder fra solen. Da denne energi lagres i jorden ved forholdsvis lave temperaturer, 8 til 10°C, forsvinder den ikke igen i løbet af vinteren. Det øvre jordlag indeholder derfor et stort lager af akkumuleret solenergi, som automatisk genopfyldes hver sommer. Energien kan, ved hjælp af et slangesystem i jorden og en varmepumpe, udtrækkes af jorden hele året og hermed anvendes til varmt vand og opvarmning af boligen.

 

Varmepumpen tilsluttes et varmeoptagersystem (lavt temperaturniveau), som består af nedgravede plastrør i ca. 1 meters dybde. Afhængigt af husets størrelse og isoleringsgrad nedgraves fra 200 til 600 meter slange (Ø40 PEL).

 

Slangerne er for større anlæg opdelt i 2-4 kredsløb, hvor hver enkelt slangeende tilsluttes et fordelerrør, som forbindes til varmepumpen. Når varmepumpen er i drift, cirkuleres en afkølet væske (vand tilsat frostvæske) gennem slangerne. Herved opvarmes væsken af varmen i jorden, og varmepumpen transporterer den genvundne solenergi til husets centralvarmeanlæg.

 

Sammenlignet med andre alternative energiformer, som eksempelvis direkte solvarme og vindenergi, har et jordvarmeanlæg den fordel, at det, uanset temperatur, sol og vind, kan levere alternativ energi i ubegrænsede mængder, når behovet er der.

 
 
 
 
 
 
 

4. juli 2011 10:26
Du kan få fradrag for udgifter til installation af vore produkter
Varmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpeordningen

Dansk Varmepumpe Industri A/S

Nymøllevej 17, 9240 Nibe Telefon: +45 98 35 52 44 Fax: +45 98 35 54 21 Jordvarme@jordvarme.dk

Alt materiale er beskyttet efter lov om ophavsret, Copyright ©